Linjefag

Fodbold

Fodbold på efterskole - træning og kampe hele året


Træning, taktik og holdspil. Udvikl dig som fodboldspiller hver eneste dag.

Fodbold

Glæd dig til at kunne træne fodbold 365/24/7

Det er sådan set op til dig, om du vil vælge fodbold som linjefag i en enkelt periode eller hele året. Vi er nemlig også vilde med fodbold. Og uanset dit niveau udfordrer vi dig og udvikler dit fodboldspil.

Fodbold

Plads til alle niveauer

Kan du heller ikke få nok af at spille fodbold?

Fodbold er en holdsport, og det holder vi fast på. Vi prioriterer sammenhold og fællesskab her på stedet. Alle skal have mulighed for at deltage i en kamp. Men vi går også meget op i at udvikle lige præcis dit spil og din teknik på lige præcis det niveau, du befinder dig på. Ved at gøre dig bedre, gør vi hele holdet bedre.

Vi har flere trænere med DBU-træneruddannelse. Det betyder, at vi i perioder har mulighed for at opdele træningen i forskellige niveauer. Det giver dig en tryghed ved at træne med spillere på dit eget niveau. Og samtidig har du også muligheden for at lære af spillere på et højere niveau end dig selv.

Billeder

Nedslag fra fodboldlinjen

Kampprogram

Et hårdt og sjovt kampprogram mod lokale klubber og andre efterskoler

Vi går selvfølgelig efter at vinde. Hver gang. Men der skal kæmpes for det. Vores kampprogram er nemlig udfordrende og krævende. Og virkelig fedt. Vi deltager i fodboldstævner – både udendørs og indendørs. Og så spiller vi intense kampe mod lokale klubhold og andre efterskoler i området.

Vi har både kampe for piger og kampe for drenge. Og kampe på forskellige niveauer. Vi kan dog ikke love en plads på banen til hver kamp, uanset om du er øvet eller nybegynder.

Boldspil

Mulighed for endnu mere boldspil ud over fodbold

Er du også vild med andre boldspil som for eksempel basket, volley, floorball og ultimate, så har vi et ekstra linjefag til dig. Det er for dig, der elsker alt det, der har med bold at gøre. Og dig, der gerne vil udvikle dine færdigheder indenfor mange forskellige bold- og kaosspil.

Udover de mere kendte boldspil, kommer vi også omkring de mere ukendte boldspil som for eksempel flagfootball, kinball, battle og andre boldspil, vi selv udvikler. Det her er et fag, hvor du selv kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave – bare du har lyst til at bevæge dig, samarbejde, lege, grine og selvfølgelig spille bold.

Faciliteter

To udendørs baner, streetbane med kunstgræs og indendørshal

Vi har en svaghed for fodbold her på Nørre Åby Efterskole. Og det vil du også se, når du kommer på besøg. Vi har to udendørs fodboldbaner, en lille streetbane med kunststofgræsbane og en indendørshal. Vores træningsudstyr tæller futsal, kombinationshække, frisparksmure og meget mere. Vi går med andre ord ikke ned på faciliteter og kan sagtens træne fodbold året rundt. Døgnet rundt.

Og ja, det kan godt lade sig gøre. Altså, at du træner under stjernerne. Fordi vores streetbane med kunststofgræs er oplyst, er den genial at træne på, hvis du skal finpudse en teknik eller bare drible lidt rundt, når lysten melder sig.

FAQ

Find svar på de fleste spørgsmål om vores fodboldlinje

Kan jeg have fodbold som linjefag hele året?
Ja! Du kan vælge fodbold i alle 4 perioder og spille fodbold hele året. Du bestemmer selv, om du vil fokusere 100% på fodbold eller kombinere med andre linjefag.
Nej, slet ikke. Vi har plads til alle niveauer - fra dem der bare elsker at sparke til en bold, til dem der drømmer om en karriere. Vi har flere DBU-uddannede trænere, som sikrer differentieret træning.
Vi har vores egen streetbane med kunststofgræs, der kan bruges hele året. Derudover har vi adgang til Nørre Åby Hallens faciliteter og bruger også de omkringliggende udendørsbaner.
Ja, vi spiller kampe og turneringer mod andre efterskoler. Det er en stor del af oplevelsen, og vi deltager i både drenge- og pigeturneringer i løbet af året.
Vores trænere er DBU-uddannede og har stor erfaring med ungdomsfodbold. De brænder for at udvikle spillere på alle niveauer og skaber et træningsmiljø med plads til både sjov og seriøs træning.
Du søger ind på Nørre Åby Efterskole via vores hjemmeside eller ved at kontakte os på naae@naae.dk eller telefon 64 42 11 21. Du kan også booke et besøg.

LINJE
FAG


Vores linjefag

Skab dit eget efterskoleår

Gå all in på én linje hele året. Eller kombinér op til fire linjer.
Hver eftermiddag giver vi hinanden lov til at slippe vores indre nørd fri.

Lav dit skema

Prøv her at lave dit drømmeskema og se hvordan dit år på Nørre Åby Efterskole kan se ud