Design dine egne smykker i sølv, bronze og kobber
Design
Lad dig fange af trends og inspirere af de store brands
Nedslag fra designlinjen
Sølv, bronze, kobber, sten, perler, læder, skind og fjer
Smykkedesign er bestemt ikke kun for piger
Kunne du tænke dig at designe dine egne smykker, så er linjen design lige noget for dig! Vi starter med en ide og slutter af med det færdige resultat. På dette linjefag designer vi primært smykker af sølv.
På smykkedesign er det dig selv, der sætter grænsen. Eller din kreativitet og dit potentiale. Lad dig fange af trends i tiden og inspirere af designs fra de store brands. Pluk ideerne udefra og lad dem komme til udtryk i dit eget arbejde.
Som smykkedesigner har du brug for at mestre de grundlæggende teknikker. Dem lærer du hos os. Det gør dig i stand til at fremstille dine helt egne smykker. Her taler vi altså om teknikker som: save ringe ud til kæder, støbe brocher, lave fingerringe (for eksempel med perler og diamanter) eller udforme øreringe. Med dit design. Din signatur.
Smykkeværkstedet er ikke et pussenusseområde. Det er et værksted. Med lyden fra boremaskinens snurren, hammerens slag i metallet og selvfølgelig en hyggelig småsnakken. Vi arbejder med mange forskellige materialer, blandt andet sølv, bronze, kobber, sten, perler, læder, skind og fjer (sølv er dyrt, så det skal du selv betale for).
Smykkedesign er bestemt ikke kun for piger (hvis du gik og troede det). Hvert år vælger mange drenge at gå på smykkeholdet for at designe og lave fede kæder og ringe – til dem selv eller til gaver.
Vi oplever en større og større interesse for at designe smykker. Derfor kan vi ikke garantere, at man kan have faget mere end i en periode (et kvartal), som ikke er muligt at vælge på forhånd.
Vi starter med en ide og slutter af med det færdige resultat. Undervejs lærer du de grundlæggende teknikker og får mulighed for at eksperimentere med dine egne designs.
Gå all in på én linje hele året. Eller kombinér op til fire linjer.
Hver eftermiddag giver vi hinanden lov til at slippe vores indre nørd fri.
Prøv her at lave dit drømmeskema og se hvordan dit år på Nørre Åby Efterskole kan se ud